Vælg en støvsuger med HEPA filter

Hepa filter

Rengøring er ikke ligefrem en morsom tjans. Alligevel er det essentielt, at du sørger for at rengøre dit hjem omhyggeligt og ofte. Har du problemer med at finde motivationen frem, når det bliver tid til at gøre rent? Der er to ting, du kan gøre for at løse problemet. Først og fremmest kan det være en god idé at sætte rengøringen i system. Aftal for eksempel med dig selv, at du tager overfladerne en gang hver anden uge og går mere grundigt til værks mindst en gang om måneden. Når du har lavet et rengøringsskema, kan du begynde at indkøbe dét udstyr, du skal bruge for at kunne holde hjemmet rent og pænt. Og i denne sammenhæng er en støvsuger uundværlig. 

Hvad er et HEPA filter? 

Støvsugere findes i rigtig mange varianter. Dog er flere og flere begyndt at vælge de modeller, der er udstyret med HEPA filter. HEPA står for “High Efficiency Particulate Air”, og et HEPA filter er en særlig slags filter, som har til formål at fange selv de allermindste af de partikler, som findes i den udstødningsluft, der kommer fra støvsugere. Når du har en støvsuger med HEPA filter, sørger støvsugeren altså selv for, at den luft, der blæses ud i dét rum, du rengør, er fri for diverse former for allergener. 

Hvilke former for HEPA filtre findes der? 

HEPA er en klassificering, der grundlæggende set betyder det samme, uanset hvilken støvsugermodel, du køber. Men HEPA filtre findes i flere varianter, der dækker over 5 filtreringsklasser fra EPA 10 til HEPA 14. Forskellen på de forskellige filtre ligger i, hvor mange partikler de er i stand til at fange per luftliter, og dét betyder, du med et HEPA filter 13 eller 14 kan være sikker på, at selv partikler fra røg og andre mikroskopiske ting bliver opfanget. 

Hvad er fordelene ved at købe en støvsuger med HEPA filter? 

Den mest fremtrædende fordel ved at købe en støvsuger med HEPA filter er naturligvis, at et HEPA filter sikrer usædvanligt ren luft i din bolig. Hvis du, din partner eller dit barn for eksempel kæmper med støvallergi, er en støvsuger med HEPA filter en mere end fornuftig investering. 

Hvilken støvsuger med HEPA filter skal jeg vælge? 

Der findes mange forskellige former for HEPA filtre og endnu flere støvsugerproducenter. Derfor har du muligvis lidt svært ved at finde ud af, hvilken støvsuger med HEPA filter, du skal vælge. HEPA filtre kan sagtens købes i løssalg, og derfor er det vigtigt, at du, hvis de ikke følger med selve støvsugeren, sørge for at indkøbe et filter, der passer til maskinen. 
 Er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Så kan det være en god idé at spørge din potentielle forhandler til råds og ellers bruge lidt tid på at læse nogle af de online produktanmeldelser, som du kan finde af støvsugere og HEPA filtre. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *