Derfor skal du investere i øjenbrynsfarve

øjenbrynsfarve

Kan du også godt lide trenden med markerede øjenbryn, men synes du, det er for besværligt at stå og lægge makeup på brynene hver dag? Bare rolig, det er der også mange andre, der synes. Derfor tyr flere og flere til øjenbrynsfarve i stedet for decideret makeup.  

Farvede øjenbryn 

Markerede øjenbryn er noget, der tog verden med storm for flere år siden nu. Mange mener, at det stammer fra modellen Cara Delevigne, som trådte frem i modeverdenen med store, mørke øjenbryn. Dog er det ikke alle, der naturligt har mørke øjenbryn, så det blev hurtigt moderne at bruge makeup på sine bryn eller bruge øjenbrynsfarve. Den ønskede farve er typisk et par toner mørkere end ens hår, men det veksler fra person til person, hvad de foretrækker. I dag har trenden udviklet sig mere til en norm, og den har bevæget sig i mange forskellige retninger. 

Tidligere trends 

Det har langt fra altid været moderne med de markerede øjenbryn. I mange år har det været de helt tynde øjenbryn, som har været populære. Især i 90erne og de tidlige 00er har tynde øjenbryn været in, så det var noget af en kontrast, da de større øjenbryn pludselig blev populære. Man har før set, at mennesker har barberet deres naturlige øjenbryn af, så de selv kunne tegne dem helt tynde med en eyeliner, eller endda få dem tatoveret. Der er stadig mennesker i dag, der tegner deres øjenbryn eller får dem tatoveret, men i så fald følger de typisk den nye trend med de større bryn.  

Fremhæv dine features 

Hvorfor blev markerede øjenbryn så populære? Det er fordi, at de er med til at fremhæve andre dele af dit ansigt. Ansigtet får mere kant, og det er noget, der også er populært i dag. Skarpe kindben og kæbelinjer er in, og øjenbrynenes linjer kan fremhæve deres linjer. Der er mange mennesker, der faktisk ikke bruger andet makeup end det, de putter i øjenbrynene, da det er blevet så normalt. Men der er også mange, der fravælger det, fordi de finder det besværligt. Der er øjenbrynsfarve en rigtig god metode til at få markerede bryn. 

Undgå daglig makeupbrug  

Det er den helt store fordel ved øjenbrynsfarve; du behøver ikke at bruge lang tid foran spejlet hver dag for at markere dine bryn og for at sikre dig, at de ser ens ud. Med øjenbrynsfarve holder dine bryn sig pæne i lang tid, og når farven så småt begynder at blegne, kan du få dem farvet igen. Det er noget, du kan få gjort ved en professionel, eller du kan gøre det selv. Det er stort set ligesom hårfarve, bare til brynene.  

Frisk dine øjenbryn op 

Vil du gerne fremhæve alle dine bedste features i ansigtet? Øjenbrynsfarve er vejen frem. Du kan købe øjenbrynsfarve i mange butikker og mange steder online, og der er også mange frisører og saloner, der tilbyder det. Du kan blive overrasket over, hvor stor en forskel de markerede bryn gør. Måske er det noget, du skal prøve at teste? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *